I dag kunne jeg igen spise almindelig mad, og har i den anledning påbegyndt kuren igen.
Jeg kan stadig ikke motionere pga. syningerne i munden (det gør stadig en smule ondt, når jeg går), og jeg har hungret efter mad efter at have spist flydende junkfood i adskillige dage, så mine portioner har ikke ligefrem været små men udover det er det gået ok.
Jeg tillod mig at drikke 1½ glas vin til aftensmaden (vi grillede bøffer på altanen) som en fejring af, at jeg ikke længere er på penicillin – det er naturligvis strengt forbudt på kuren, men en enkelt svupser syntes jeg kunne tillades.
Imorgen starter jeg så igen for alvor (i dag har været semi-alvor) – og med portioner af almindelig størrelse!